Artikler

Åndelig fornyelse af Michael Harry

6

Døbt eller fyldt med Helligånden?
- Et hurtigt blik på et omstridt emne

"Du er manden på stedet!"«" Sådan kunne man passende begynde dette kapitel, som handler om det mest omstridte emne i den teologiske verden af i dag. Jeg skriver ud af min egen personlige erfaring og af mine personlige oplevelser, når jeg har forkyndt ordet, og det gør det temmelig svært for mig at springe hele denne sag over. Jeg føler mig lidt alene, når jeg skriver om det, særlig da jeg ved, at ikke så få af mine gode kristne venner ville foretrække, at jeg slet ikke behandlede dette emne. Jeg ved derfor ikke af nogen åndelig "chef" ved min side, der kan sige mig, hvad jeg skal skrive eller ikke skrive. Jeg befinder mig "på stedet" og må selv træffe min afgørelse - og handle i overensstemmelse med den! Tilgiv mig min dristighed!

Det er farligt at ride en kæphest, fordi det er meget sandsynligt, at den vil kaste dig af! Men jeg føler heller ikke, at jeg rider en sådan hest, når jeg skriver - faktisk har jeg det sådan, at jeg ikke rigtigt kan ære Gud, med mindre jeg i al kærlighed giver mig i kast med en udtalelse, der forekommer mindst fem gange i det ny Testamente: "Han er den, der døber med Helligånd" (Joh. 1:33). Det er denne erklæring, der giver anledning til en mængde spørgsmål inden for den karismatiske fornyelse i dag.

Bær lige lidt over med mig, før I kaster bogen på gulvet! Jeg forstår jer, hvis I straks får krampetrækninger: Jeg har selv haft dem tidligere i mit liv.

David Wilkersons bog "Korset og springkniven" blev oversat til norsk af et luthersk forlag, men det sidste kapitel, der angik "Helligåndens dåb", blev ikke oversat. Der var åbenbart nogen vanskelighed med at sælge bogen, men da en anden forlægger oversatte hele bogen, steg salget betydeligt. Denne kendsgerning har også hjulpet mig til ikke at tie alt for meget om emnet.

Dette ligner temmelig meget min egen erfaring som forkynder - særligt i Danmark! Hvis jeg fuldstændig forbigår den sætning, at Jesus er den som døber med Helligånden, opdager jeg, at der synes at ske meget lidt ved mine møder. Det er jo ikke altid, at jeg nævner den sætning, men hvis jeg totalt forbigår den, får jeg afgjort en dårlig samvittighed over for Gud - hvis jeg gør det for at være populær eller gode venner med forskellige menigheder.

Jeg har imidlertid lagt mærke til, at når jeg læser nogle af de gode, gedigne bøger fra den indflydelsesrige, gamle vækkelsebevægelse i den lutherske Kirke - Indre Mission - så bruges udtrykket "Helligåndens dåb". Den lutherske præst Anton Pedersen forklarer f.eks., at det er én måde at beskrive Helligåndens udgydelse på pinsedag (Åndskraft og Kristent liv, Lohse, 1927).

Den velkendte, nu afdøde formand for Indre Mission, Christian Bartholdy, har oversat en bog af en tysk luthersk teolog, som oplevede vækkelse i sin menighed, og der bruges igen samme omstridte udtryk. (Vækkelse i dag og dens budskab til os, dr. teol. Otto Riecker, Lohse, 1961.)

Men for at være fair over for Lohses Forlags litteratur finder vi, at da professor Ole Hallesby i 1933 besøgte Danmark, holdt han en ypperlig tale om "»"Helligåndens "fylde", men han forklarede, at alle som er døbt med vand, er døbt med Helligånden.

Så vi kan se, at der er betydelige uoverensstemmelser angående dette kapitel. Men Ole Hallesby er meget dristig, når han skriver, (Hellighet Herren, Lohse 1933) at der er en åndsmeddelelse som ikke er modtaget i dåben, men efter dåben og gennem håndspålæggelse, noget han forklarer ved at citere Ap. Gern. 19:6.

Jeg prøver ikke på at være teologisk, når jeg skriver dette vanskelige kapitel, men jeg ved fra danske forhold, at dette netop er spørgsmålet, som i lige grad angår præster og lægmænd - og mange lægmænd begynder at efterprøve præsternes teologi. De ønsker virkelig at få en opfattelse af dette vanskelige spørgsmål.

Frank Mangs, som er født i Finland, og nu bor i Sverige, må være en af Skandinaviens største evangelister; selv som 83-årig forkynder han stadig evangeliet gennem svensk TV. Det er forbavsende, hvor Guds tjenere synes at leve længe: Der findes endda nogle rigtige statistikker om dette emne!

Frank Mangs, fra Missionsforbundet, var meget virksom i den vækkelse, som efter den anden verdenskrig i høj grad berørte den lutherske Kirke i Finland. Denne vækkelse blev ledet ind i det, der nu er kendt som Folkets Bibelselskab - et forenet, evangelisk arbejde indenfor den finske lutherske Kirke, et arbejde hvor man hjælper lokale familier til at evangelisere, ligesom man driver forskellig undervisning og evangelisk arbejde over hele Finland.

Mange bøger er også oversat til dansk, og han forklarer i en af dem (På nye vinger, Missionsforbundets Forlag, 1945), hvordan man kan modtage Helligåndens dåb, ikke fordi man er særlig hellig, men fordi man har tro på Herrens ord. Mangs forklarer også i detaljer, hvordan han selv oplevede sin egen pinse, i to senere bøger: Høgst personligt, oversat til norsk 1977.

Jeg må tilstå, at jeg ikke ofte bruger udtrykket "Helligåndens dåb", men nu og da både forkynder og belærer jeg om vor Herre Jesus Kristus som den, der døber med Helligånden. Der er andre udtryk, der dækker det samme, og de kan naturligvis lige så vel bruges. Som f.eks. at Ånden falder på mennesker, at Ånden udgydes, at modtage Helligåndens gave, Helligåndens løfte osv.

Nu vil jeg gerne citere noget fra Michael Harpers bog: "This is the Day" (Denne er dagen, Hodder & Stoughton, 1979). Han er en kendt præst i den anglikanske Kirke og en af lederne i den karismatiske fornyelse. Hans synspunkter er stort set de samme, som jeg selv er kommet til, men han udtrykker dem så klart, at jeg tror det kunne være ganske gavnligt at citere noget af det, han skriver, særlig da han berører forskellen mellem det at være døbt og at være fyldt med Helligånden. Der er ikke så stor forskel, men jeg tror der er nogen, også selv om jeg prøver at gøre mit bedste for ikke at være en ordkløver!

I afsnittet "Kristen børnelærdom" skriver Michael Harper følgende:

1.Man kan se sådan på det, at dåben i Helligånden bare er en anden måde, hvorpå man udtrykker vanddåbens sakramente eller oplevelsen at blive født påny. Derfor er enhver sand kristen døbt med Helligånden.

2. "Et andet synspunkt vil være at acceptere oplevelsen af "Helligåndens dåb", men afvise brugen af udtrykket og erstatte det med noget andet. Michael Green accepterer således karismatikernes oplevelse, men beder dem i en artikel i "Renewal" - om at "kalde rosen ved et andet navn, så vil den dufte nok så sødt!"

3. "Det tredje synspunkt vil være det, som flertallet af karismatikere har, nemlig at acceptere såvel oplevelsen som udtrykket "Helligåndens dåb". De ser Helligåndens dåb som en del af kristenlivets start, snarere end noget, der er helt adskilt fra den. Denne tredie holdning vil helt afvise påstanden om, at tungetale er det eneste eller nødvendige tegn på åndsdåb, selv om man accepterer, at det ofte er tegnet.

Længere fremme i bogen skriver Michael Harper: "Ironisk nok er der mange, der i dag bruger den (pinseoplevelsen) til på en anden måde at beskrive vanddåben. Når man gør det, sammenblander man to realiteter, der er adskilt i det ny Testamente - som er nært (men ikke uadskilleligt) beslægtede, nemlig vanddåben og modtagelsen af Åndens kraft eller Åndens salvelse. . . Gennem alt dette har den almindelige brug af udtrykket "Åndens dåb" været medvirkende til at bringe mange evangelister ud af deres hyggelige og sentimentale holdning til den kristne start, og nogle evangelister ud af deres tilsyneladende magiske indstilling til vanddåben", skriver Michael Harper.

Michael Harper går så videre med at omtale udtrykkene "fyldt med Helligånden" og "dåben i Helligånden". I Efeserbrevet 5:18 opfordrer Paulus sine læsere til (bogstavelig talt) stadig at blive fyldt med Helligånden. Men det ville være utænkeligt at opfordre kristne til stadig at blive døbt i Ånden. Det ville være det samme som at drukne dem! Desuden har det at være "fyldt med Ånden", en undertone af selvvurdering, som, hvis man bruger det, kan skabe problemer. Åndsdåb har ikke noget med "rang og stand" at gøre, hvorimod begrebet "åndsfyldt" antyder det. En anden indvending er, at "åndsfyldt" er en mere subjektiv opfattelse end "åndsdøbt". At blive fyldt beskriver en indre oplevelse, hvorimod åndsdåben beskriver en ydre. Af denne grund foretrækker jeg udtrykket "åndsdåb".

Det fjerde citat - og jeg håber at jeg virkelig har udtrykt Michael Harpers mening - er for mig det meget nyttige afsnit om "Kristen børnelærdom". "Åndens dåb lægger ikke noget til vor frelse, og selv om vi ikke har oplevet det, betyder det ikke, at vi ikke er frelst. Men den uddyber og gør virkningerne af vor frelse langt mere håndgribelig."

Når man diskuterer dette kapitels emne, må man behandle det som en varm kartoffel. Jeg føler ikke, at jeg har den nøjagtige og eneste rigtige forklaring, men jeg må sige at Michael Harpers beskrivelse af de subjektive og objektive sider af "Pinsen" har betydet meget for mig, ikke alene når det gjaldt forkyndelse, men særligt i tilfælde af rådgivning.

Når jeg forkynder at Jesus er den, som døber med Helligånden, beskriver jeg ikke et menneskes subjektive oplevelse, men jeg ophøjer verdens frelser, som også sender Ånden over dem, der behøver Åndens kraft.

Om vi så lagde alle vore oplevelser sammen - Jesus kaldes stadig, og er stadig den eneste som "døber med Helligånden". Det er en sund objektivitet, der fryder mine tanker og mit hjerte.

Resultatet af denne Kristi gerning er, at vi oplever at blive "fyldt med Helligånden", sådan som det skete pinsedag. Men jeg har lagt mærke til, at ikke så få kristne har sunget, talt og bedt i årevis om "Helligåndens fylde" - uden at der er sket noget. Så snart Herren Jesus Kristus bliver forkyndt som den eneste, der døber med Ånden, har jeg atter og atter set, hvordan Gud ærer det budskab ved at sende Helligånden og fylde de kristnes hjerter - som længes efter det - med Ånden.

Så vidt jeg kan se, er dåben i Helligånden noget, som sker een gang - men vi må blive ved at lade os fylde af Ånden (f. 5:18).

Ja, så er vi færdige med dette kapitel. Hvis du ikke er enig med mig, så bliv alligevel ved med at læse! Vi kristne kan i al kærlighed have forskellige opfattelser, fordi vi ikke rigtigt søger at finde og opleve den eneste ene sandhed. Lad os bevare vor enhed i Kristus - ved Ånden - selv om vore teologiske vendinger og udtryk endnu ikke er helt ensartede.

Forside
Artikler
Her sker det
Vækkelseshistorie
Dansk vækkelseshistorie
Salmedigtere óg sangskrivere
Links
Hvem
Kontakt
© The sound of revival 2018 - design: O Madsen Media