Artikler

Åndelig fornyelse af Michael Harry

11

Ny vin på fornyede flasker
- Ånden giver fornyelse uden nødvendigvis at starte en ny bevægelse

"Ny vin" må virke som en usmagelig overskrift for dem, der føler at de ikke må røre alkohol, men da Jesus faktisk bruger vin som en illustration, håber jeg at I tilgiver mig, at jeg også gør det!

De fleste steder i verden er det den almindelige opfattelse, at den Helligåndens udgydelse, som finder sted i dag, ikke gives os i den hensigt at starte et nyt trossamfund eller en ny kristen bevægelse. Sådan føler i det mindste de fleste skandinaver det, selv om der er nogle undtagelser.

Naturligvis - der er alt for mange steder i verden, hvor der hverken er en menighed eller en kristen bevægelse. Gud ske lov for dem, der starter en af delene på sådanne steder.

Det er forståeligt, at nogle kristne - selv i de nordiske lande - føler sig så frustrerede i deres gamle Kirke, at de som eneste udvej synes, at de må udforme et nyt trossamfund, eller en ny, uafhængig bevægelse.

Jeg har prøvet at finde klarhed for mig selv i dette problem, og jeg er kommet til den slutning, som jeg tror, at Herren selv har lagt på mit hjerte, at jeg må bede om og arbejde for en fornyelse af Guds folk i deres allerede bestående kirker, hellere end at starte en ny bevægelse. Muligvis vil ikke alle være enige med mig i dette - men det giver i det mindste variation! Og der må være gensidig respekt, når der er forskellig opfattelse af, hvordan man skal gå frem.

"Men en Herrens engel åbnede fængslets døre om natten og førte dem ud og sagde: Gå hen og træd frem i Helligdommen og tal til folket alle livets ord" (Ap.Gern. 5:19-20). Disse vers blev meget personlige for mig på et tidspunkt, da nogle mennesker uden for Folkekirken stillede mig over for venlige tilbud og løfter, hvis jeg ville slutte mig til deres menighed i Danmark. Jeg glædede mig meget over fællesskabet med dem, og takker Gud for deres arbejde for Kristus, men på en eller anden måde vidste jeg, at jeg skulle gå til de gamle lutherske kirker og dele "alle livets ord" med mennesker der - alt eftersom jeg fik lejlighed til det.

Peter vidste meget vel, at undervisningen og gudsdyrkelsen i templet ikke var meget åndelig på den tid - særlig ikke da dets ledere havde været ansvarlige for Peters Herre og Mesters død. Men Peter adlød engelen, selv om det ikke altid var let at vidne i templet.

Også jeg kunne dengang se nogle fejl i den danske Folkekirke - og med tiden - også i de andre trossamfund, men jeg har nu afgjort med mig selv, at uanset hvilken kirke jeg slutter mig til, så vil jeg opdage, at den ikke er fuldkommen.

Vi ved ikke, hvad fremtiden vil bringe, heller ikke for vore gamle, etablerede kirkers vedkommende - men også i dette må vi sætte vor lid til Gud, som har hele fremtiden i sin Hånd.

"Nej, ung vin kommer man på nye lædersække, så bevares begge dele" (Matt. 9:17 og Luk. 5:38). Ny vin kan bruges til at beskrive både det nye liv - som er bragt ind i verden ved Jesus Kristus - og det kan også passende bruges om Helligåndens komme. Nogle sagde om disciplene pinsedag: "Disse mænd er fulde af ny vin" (Ap.Gern.2:13 - nogle oversættelser bruger ordet "ny" vin og ikke som i vor autoriserede "sød" vin). Men åndelig fornyelse, eller ny vin, behøver nye flasker, og en overfladisk læsning af denne lignelse kunne give det indtryk, at de gamle flasker måtte smides væk og nye fremstilles - dvs, der måtte skabes et nyt trossamfund eller en ny bevægelse for at gøre plads for Guds nye vin.

Det græske ord for ny (vin) er neos, hvad der betyder ny i tid, dvs i bogstaveligste forstand helt frisk og ny vin. Men det græske ord for ny (flaske) er kainos, og det betyder ny i kvalitet. Med andre ord, flasker som er blevet gjort ny igen, og så vidt som jeg ser det, er dette det, som fornyelse handler om.

Den engelske bibeloversættelse taler om flasker - hvad der bringer tanken hen på glasflasker. Men i den danske bibeloversættelse bruger vi ordet lædersække, som gør det lettere at forstå, hvordan disse beholdere kan blive ny i kvalitet (kainos).

For at gøre en gammel flaske ny, må den lægges i blød i vand en nat igennem, og næste morgen er læderet så blødgjort og fornyet, at den let kan rumme den endnu gærende vin, som altid vil sprænge tørre og gamle flasker.

Mange kristne føler sig også som tørre, gamle lædersække eller flasker, men Herren har ikke opgivet dem: Han ønsker at forny dem og gøre dem ny i kvalitet, så at de kan rumme den ny vin, som Helligånden udgyder i dag. Herren kasserer os ikke, fordi vi er tørre. Gud ske lov for det!

Guds ord er som vand, der kan opbløde vore gamle vinsække og på den måde forny dem. Det var Guds ord gennem Ezekiel, der først kom til de tørre ben, så at de blev i stand til at modtage Helligåndens gerning. "Vore ben er tørre, vort håb er svundet" (Ez. 37:11). Det er netop sådan mange af os har følt, før vi blev fornyet ved Helligånden: håbet er svundet, både når det gælder os selv og vore kirker. Men Gud har sendt sit ord til de tørre ben: "Profeter over disse ben og sig til dem: I tørre ben, hør Herrens ord" (v. 4). Han sendte også sit ord om Helligånden til os i dag - den person i treenigheden, som så ofte er blevet negligeret.

Herrens ord kom til de håbløse ben med løfte om "livsånde" (v. 5, 10), og det er en gød måde at beskrive Helligånden på. Også Jesus "åndede på dem og sagde til dem: Modtag Helligånden" (Joh. 20:22). Ezekiel bruger faktisk ordet "Ånd" (i det kapitel der kommer før det om "de tørre ben"): "Jeg giver jer et nyt hjerte, og en ny ånd giver jeg jer i jeres indre. . . Jeg giver min Ånd i jeres indre" (Ez. 36:26-27).

Så Guds ord opbløder de gamle flasker, så de bliver i stand til at bevare den ny vin.

Lad os nu se på problemet frygt. Det som hindrer Helligåndens værk i vort liv. Vi ser, hvordan der først er behov for Guds ord, som derefter efterfølges af Helligåndens skønne værk.

For det første, disciplene som var troende og genfødte, "holdt sig inde bag lukkede døre, af frygt for jøderne" (Joh. 20:19) forud for pinse. Kristus havde al mulig grund til at opgive dem, fordi de undlod at tjene Ham, skønt de allerede havde lovet at gøre det. Men frygt for mennesker havde grebet deres sind. De lignede snarere "gamle flasker", ude af stand til at modtage "ny vin", og derfor gav Jesus dem sit ord om Helligånden.

"Men vent på det, som Faderen havde fortjættet, og som I", sagde Han, "har hørt mig tale om. . . men I skal om ikke mange dage døbes med Helligådnen. . . Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft, og I skal være mine vidner" (Ap.Gern. 1:4, 5, 8). Disciplene tog imod disse ord, og deres tørre "gamle flasker" blev blødgjort, og så fyldte vor Herre Jesus Kristus dem med Helligånden (Ap.Gern. 2:4) ti dage efter, og det på sådan en måde, at det kunne ses og høres.

Nogle gjorde nar og kaldte det hele "ny vin" (Ap.Gern. 2:13), men Peter forklarede sin oplevelse af Helligåndens fylde ved at citere skriften: "For disse mænd er ikke berusede, som I mener. . . Men dette er det, som er talt ved profeten Joel: "Og det skal ske i de sidste dage, siger Gud, at jeg vil udgyde min Ånd over alt kød" (Ap.Gern. 2:15-17).

Deres menneskefrygt blev bortvejret gennem Helligåndens fylde. Men hvis vi holder op med at lade os lede af Ånden - og det er vort ansvar - så kan frygt igen fylde vore hjerter. Det skete for Timoteus, som vidste at Paulus var i fængsel, fordi han vidnede om Kristus. Timoteus frygtede sikkert også, at han til slut skulle komme i fængsel, hvis han vidnede om Kristus. Men Paulus havde styrke, kærlighed og visdom til fra fængslet at skrive et brev om frygt til Timoteus: "Thi Gud har ikke givet os fejgheds ånd, men krafts og kærligheds og besindigheds ånd" (2. Tim. 1:7).

For at hjælpe Timoteus ud af sin menneskefrygt, minder Paulus ham om hans tro på Kristus (v. 5) og håndspålæggelsen ved Paulus selv, da han modtog Åndens kraft og en nådegave (v. 6) - men siger også, at Timoteus måtte "opildne den gave fra Gud", som han allerede havde modtaget.

At opildne er nøjagtig det samme ord, som vi bruger, når vi ved at vifte med en avis, får ilden i kaminen til at flamme op. Timoteus havde Ånden og mindst en af Åndens nådegaver - men Timoteus måtte ifølge Paulus opflamme det, som han allerede havde, for at frygten kunne forsvinde fra hans hjerte.

Paulus foreslår ikke en ny håndspålæggelse eller udfrielse af en eller anden slags, men en opflamning ved i tro at samarbejde med Helligånden - det, som kaldes "Helligåndens samfund" (2. Kor. 13:13). Ånden kan ikke virke ret meget i vort liv, hvis vi er passive: Han virker, når vi handler i tro og samarbejder med Ham, og det er det som "Helligåndens samfund" virkelig betyder.

Det er vanskeligt at præcisere Timoteus' gave (1. Tim. 4:14) - men han vidste hvori den bestod, og Paulus opmuntrer ham til at bruge den (Paulus brugte her den nådegave, som kaldes formaning, jfr. Rom. 12:8). Alle åndelige gaver indebærer et samarbejde mellem os og Helligånden - og her løber Gud en risiko. Men det gør til gengæld i dag, at Guds rige bliver noget, der har med kød og blod at gøre, så at vi kristne bliver i stand til at handle som - og være - "Kristi legeme" her på jorden, mens Kristus selv stadig sidder ved Faderens højre hånd og venter på sin personlige genkomst til verden (Ap.Gern. 1:11).

Paulus ønsker at Timoteus skal opflamme sin af Gud givne gave, ikke som et formål i sig selv, men for at andre gennem Timoteus' nådegave kunne opleve nåde eller gave, sådan som det findes i evangeliets gode budskab.

"Skam dig derfor ikke ved at vidne om vor Herre, ej heller ved mig, Hans fange; men vær med til at lide ondt for evangeliet ved den kraft, Gud giver" (1. Tim. 1:8). Formålet med pinse eller åndelig fornyelse er ikke i første omgang, at vi kristne skulle få det rart i menigheden - hilket også er nødvendigt. Men hvis vi nøjes med det, vil vor oplevelse blive "sur" for os. Nej, Åndens gaver og åndelige nådegaver giver os, for at vi skal kunne være vidner i vort dagligliv blandt dem, der endnu ikke kender Jesus Kristus personlig.

Paulus tog også fat på en anden slags frygt: "Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud; thi frygt har med straf at gøre" (1. Joh. 4:18). Den slags frygt kan opstå, hvis man føler, at vi har fortjent Guds straf eller plage, på grund af vor egen utilstrækkelighed. Løsningen er Guds kærlighed, som kaster frygten ud. Når vi elsker vor broder med Guds kærlighed, oplever vi faktisk den "fuldkomne kærlighed". "Hvis vi elsker hverandre, bliver Gud i os, og Hans kærlighed er blevet fuldkommet i os" (1. Joh. 4:12). Dette er muligt på grund af Helligånden, som Gud giver os (v. 13), og som Johannes undertiden kalder "Salvelsen" (1. Joh. 2:27).

Kærlighed er mulig gennem Helligånden, som ikke alene kommer med kraft, men også med kærlighed, og den fordriver enhver frygt, der måtte rejse sig på grund af vor egen svigten så vel som menneskefrygt.

Der er imidlertid en positiv frygt: Ærefrygten for Gud, hvor man i den grad er i berøring med Gud, at man bliver bange for at komme til at gøre noget i egen kraft. En sådan form for frygt findes altid i den gudgivne vækkelse, som berører samfundet omkring os, og vi læser i Apostlenes gernigner: "Og der kom frygt over enhver sjæl. . . og Herren lagde daglig nogle til, der lod sig frelse" (Ap.Gern. 2:43, 47).

Frygt af denne positive natur kan enddog komme i de troendes fællesskab, efter at en skandale i menigheden er blevet opklaret: "Og stor frygt kom over hele menigheden og over alle, som hørte dette. . . og der føjedes stadig flere til, som troede på Herren, hele skarer både af mænd og kvinder" (Ap.Gern. 5:11, 14).

I dette tilfælde drejede den skandale, som Peter opklarede, sig om åndeligt bedrageri i forhold til penge.

Paulus blev frelst - og særligt blev han frelst fra nedbrydende lovtrældom - og så havde da menigheden fred for en tid og blev opbygget i deres indre. Men den voksede også talmæssigt, fordi de ikke alene gav plads for Helligåndens værk i deres midte, men de troende vandrede også »i Herrens frygt« (Ap.Gern. 9:31).

At frygte Herren betyder at tage imod Hans ord (Ordspr. 2:1, 5), og der er mange løfter forbundet med ærefrygten for Gud: "Om nogen frygter Herren, ham viser Han den vej, han skal vælge" (S1. 25:12). Her er et løfte om ledelse, selv om det er os, der må træffe afgørelsen - men så vil vi komme til at gøre det rigtige valg, fordi vi frygtede Herren.

Gud udgyder i dag ny vin på fornyede vinsække. Lad os ikke frygte på den negative måde, for at vi ikke skal være årsag til at vinen bliver spildt (Luk. 5:37).

Positiv frygt, eller ærefrygt for Gud, vil hjælpe os til at bevare den ny vin og de fornyede vinsække, så at Kristus bliver herliggjort.

Vi i Vesten - og i Norden - trænger til Helligåndens fornyede kraft for at være salt i samfundet (Matt. 5:13), men - hvis vi ikke virker som salt, vil samfundet træde os under fod. Det er hvad Jesus faktisk sagde - og Han mente det!

Men lad os ikke frygte for Helligåndens fornyende kraft, fordi Ånden kommer ikke for at lege med vore følelser - selv om nogle fornyede mennesker ikke altid har kontrol over deres følelser, simpelt hen fordi de har glemt, at Ånden også kommer med "besindighed" (2.Tim 1: 7).

Når nogle, der modtager Ånden, måske ikke altid opfører sig, som Gud ønsker, betyder det ikke, at der er noget som helst forkert med Helligåndens Giver - eller med selve Helligånden og Hans åndelige gaver.

Dette gælder også den splittelse, der undertiden kan være i forbindelse med den karismatiske fornyelse. Men Helligånden forårsager aldrig splittelse mellem genfødte troende, med mindre der er tale om splittelsen mellem kød og ånd (Gal. 3:3 og Hebr. 4:12).

Enhver splittelse i forbindelse med åndelig fornyelse kommer almindeligvis på grund af stolthed i deres liv, som er blevet fyldt med Helligånden (og stolthed kommer ikke fra Ånden), men splittelse kan også komme som et resultat af fordom blandt dem, der er kritiske overfor åndelig fornyelse (og fordomme kommer heller ikke fra Gud). Lad os åbne os for Helligånden, der fyldte mænd som Læstadius, Hans Nielsen Hauge og Grundtvig.

Guds ord om Helligånden vil altid forberede vejen for Helligåndens fornyende kraft, som derefter vil åbenbare Jesu Kristi liv.

Forside
Artikler
Her sker det
Vækkelseshistorie
Dansk vækkelseshistorie
Salmedigtere óg sangskrivere
Links
Hvem
Kontakt
© The sound of revival 2018 - design: O Madsen Media