Artikler

Gud kan af Anna Christensen

Undernes tid er alligevel ikke forbi

To mænd stod og talte sammen om dette emne. "De har ret,"" sagde den ene. "Jeg oplevede et under i min ungdom, som jeg aldrig kan glemme, og nu skal De høre det: Jeg var medhjælper på et apotek og havde nattevagt efter tur med det øvrige personale. En nat blev jeg vækket ikke mindre end fire gange, og sidste gang var jeg så søvnig, at jeg knap kunne åbne øjnene. Det var en lille dreng, der skulle have en febermikstur til sin syge moder. Halvt i drømme lavede jeg den til og gik derefter til sengs uden at rydde op i laboratoriet. Men snart efter ringede det, og jeg måtte op for at udlevere et sovemiddel. Da jeg nu denne gang ville rydde op, opdagede jeg til min forfærdelse, at jeg havde sammensat den forrige medicin forkert. I stedet for den frugtsaft, der udgjorde hovedparten af febermiksturen, havde jeg på en ubegribelig måde fået fat på en nylig tillavet ekstrakt af den stærke gift "digitalis", - den første skefuld ville betyde døden.

Jeg sank om i fortvivlelse. Den første skefuld måtte vel allerede være indtaget af den syge, - og jeg var en morder! Jeg bøjede mine knæ, knugede mine hænder, og i den mest håbløse fortvivlelse stønnede jeg: "Almægtige Gud, gør dog et under. Lad medicinen denne gang ikke have sin sædvanlige, dræbende virkning! O, min Gud, så lad mig hellere dø som straf for min ligegyldighed. Hvorfor er dog undernes tid forbi?""

Mit hjerte bankede, som om det skulle sprænges. Havde jeg dog blot lagt mærke til, hvor patienten boede. Det eneste jeg kynne huske var: "Skibsfører Wilsons hustru", men anede ikke hvor hun boede. Endelig kom der lidt ro i mit sind, og jeg prøvede på at lægge mig til hvile. Så ringede det igen for sjette gang i den for mig uforglemmelige nat. Men da jeg åbnede døren, hvem tror De da, det var? Det var drengen, der fik febermiksturen med giften i. Han stod der ulykkelig og fortvivlet. - Hans moder er altså død, tænkte jeg og skjulte mit ansigt i mine hænder. "Å, hr. apoteker, bliv ikke vred, men vil De ikke hurtig lave en ny portion medicin? Natten var så mørk - jeg skyndte mig så meget - jeg faldt derhjemme på trappen - flasken gik itu - medicinen spildtes - min stakkels mor har ingen medicin fået - vil De ikke godt lave en ny?"

Mon jeg behøver at sige Dem, hvorledes jeg blev til mode ved disse ord? Jeg følte mig sønderknust ved Herrens nåde og miskundhed. Han havde våget, mens jeg sov. Han viste mig på ny, at "undernes tid er ikke forbi." Hermed endte den gamle mand sin beretning. Den gjorde et mægtigt indtryk på mig. Visselig, Herren er lige så mægtig som fordum. Han, som bevarer Israel, slumrer og sover ikke. (Sal. 121). !

Forside
Artikler
Her sker det
Vækkelseshistorie
Dansk vækkelseshistorie
Salmedigtere óg sangskrivere
Links
Hvem
Kontakt
© The sound of revival 2018 - design: O Madsen Media