Artikler

Gud kan af Anna Christensen

Gud kan - Kvinden, som så himlen

I året 1904 holdt jeg flere dages møder i en landsby i Nord-Kina, skriver missionær Louise Vaughen. Min tilhørerkreds bestod af de mest uvidende kinesiske kvinder. Nogle af dem havde oplevet en omvendelse; men de fleste var kommet for at høre Evangeliet for første gang. Iblandt disse sidste var fru Jang, som havde meget svært ved at lære noget som helst. Hun havde ingen særlig interesse for Bibelens sandheder; men hendes mand, som for ikke længe siden var blevet troende, ønskede, at hun også skulle kende kristendommens Grundprincipper. Hendes to små børn, som altid var med, slugte en stor del af hendes tid og kræfter. Der var ca. tyve andre i klassen, som skulle undervises, så der kunne derfor ikke ofres megen tid på den enkelte. Udsigten til, at hun kunne lære nok til at blive omvendt, var ikke opmuntrende.

Min måde at arbejde på var imidlertid den, at jeg gennem bøn og tro regnede med Guds Ands kraft til opfyldelsen af forjættelsen i Joh. Ev. 14:13-14: "Og hvad som helst I beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen kan forherliges ved Sønnen. Hvis I beder mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det."" I løbet af fire dage blev Faderen herliggjort derved, at fru Jang blev omvendt. Hun vendte tilbage til sit hjem som en ny skabning i Kristus Jesus.

Efter omtrent seks måneder, da jeg holdt møder i en nærliggende landsby, kom fru Jang igen. Denne gang havde hun tre børn med og en hund. Hun fik atter fire dages undervisning i Ordet, hvor hun modtog så meget, som det var muligt under sådanne forhold, og rejste derpå tilbage til sit hjem.

Ikke længe efter blev hun syg af tuberkulose, og i et helt år led hun meget. Men de legemlige smerter var kun en del af de lidelser, hun bar. Hendes familie forstod, at der var sket en stor forandring i hendes liv; men de ville ikke modtage hendes vidnesbyrd. Særlig var de forbitrede over, at hun havde løst sine fødder. At ignorere en så ærefuld gammel skik syntes for dem en stor fornærmelse og skam. De plagede hende på alle måder. Ofte nægtede de hende en drik, når hun selv var for syg til at skaffe sig den. Men i alle disse trængsler og prøvelser opretholdt fru Jang et klart og godt vidnesbyrd. Hun sørgede blot over, at hendes kære ikke ville modtage det budskab, som var en sådan glæde og trøst for hendes egen sjæl.

Da jeg næste gang havde møder på den egn, kom præsten og fortalte mig om hendes lidelser i året, der var gået. "Den eneste bøn," sagde han, "som hun har bedt for sig selv i disse måneder er, at hun igen måtte se dit ansigt." Jeg besøgte hende straks og fik en modtagelse, som jeg aldrig glemmer. Det var klart for os, at Gud snart ville hente hende hjem, og vi afstod fra at bede for hendes helbredelse. Vi bad kun om, at Gud ville tage hende hjem i fred og løfte den sorgens byrde fra hendes hjerte, som hun bar for sine kære.

Jeg var forvisset om, at dette var mit sidste besøg hos hende og sagde til kvinderne i bibelklassen: "Vi skal ikke ses mere hernede på jorden. Hun er meget nær sit himmelske hjem og kan umuligt leve natten over."

Næste morgen tidlig kom hendes mand og ville tale med mig. "Din kone er nu hjemme hos Frelseren," sagde jeg. Han smilede og sagde begejstret: "Å, nej, Herren har gjort et stort under og bragt hende til live igen!"

Så forklarede han, hvorledes fru Jang dagen i forvejen var død kl. 15, og hendes familie havde efter kinesisk skik straks gjort forberedelse til begravelsen. Omkring solnedgang hørte de en lyd inde fra det værelse, hvor den døde lå. De tænkte, at det var børnene eller grisene og hønsene, der alle har lige fri adgang til beboelseslejlighederne i de fattige hjem. Men da de havde åbnet døren, kunne de knap tro deres egne øjne. Fru Jang sad oprejst på kangen og var i færd med at fjerne ligklæderne og iføre sig dem, som hun havde på, før hun døde!

Jeg havde endnu aldrig undervist kvinderne i Johannes Åbenbaring, og fru Jang vidste intet om himlens herlighed, sådan som den er beskrevet i den bog. Hun havde jo i hele sit liv kun fået undervisning i otte dage. Her er beretningen, som hun fortalte den til mig:

"Jeg husker, at min familie stod omkring og græd. Pludselig kom den Herre Jesus ind i værelset, tog mig ved hånden og sagde: "Kom med mig." Inden længe stod vi udenfor en port af perler. Det var himlers port. Den blev åbnet af engle, og vi gik ind. Jeg så mange fine huse, alle i smukke farver. Medens jeg spadserede sammen med Herren på de gyldne gader, var jeg meget taknemmelig over, at du havde rådet mig til at løse mine fødder. Jeg ville have skammet mig ved at gå sammen med Herren på mine sammensnørede fødder. - Vi fortsatte vor vandring. Jeg så tusinder af engle i en rundkreds og hørte den skønneste sang og musik. I midten var der en trone, som den himmelske Fader sad på, og da jeg så Ham, blev jeg bange. Jeg turde næsten ikke opløfte mine øjne."

"Du er kommet," sagde Han, og jeg svarede: "Ja, Herre. Endvidere sagde Han, at jeg kunne vende tilbage en lille tid; men at jeg skulle komme igen den tolvte i næste måned. Derfor er jeg her, og nu må de modtage mit vidnesbyrd, for jeg har gået på de gyldne gader, og jeg har set Faderen. Nu må de tro mig."

Troede hendes slægtninge og naboer på hende? - Folk begyndte at strømme til fra alle sider, i flere miles omkreds, for at høre den underfulde beretning. Hun talte som et øjenvidne, og hendes vidnesbyrd kunne ikke afvises. Guds mægtige kraft beseglede budskabet, og hundreder blev omvendt. Selv efter flere års forløb var der i den landsby stor lydhørhed for Evangeliet på grund af den "Jesuslære", som fru Jang havde forkyndt.

Tiden gik, og den tolvte i måneden oprandt. Familien forsøgte at overbevise fru Jang om, at hun havde taget fejl af datoen; men hendes ivrige sjæl lod sig ikke bedrage. Sent på eftermiddagen bad hun sin moder om at få ligklæderne tilbage. Under stor protest blev de til sidst lagt på kangen. Ved solnedgang, medens familien spiste til aften i det tilstødende værelse, iførte hun sig atter sit begravelsestøj. Derpå lagde hun sig stille ned, og hendes sjæl tog flugten tilbage til Gud.

Hun var kun en uvidende, kinesisk kvinde, hvis eneste uddannelse foregik på nogle få dage, og alligevel brugte Gud hende så forunderligt til sit navns forherligelse og til mange sjæles frelse.

Snart kommer Herren, og da skal det åbenbares, hvad slags arbejde vi har udført. Mon da vi, som har hørt Guds herlige Evangelium fra vor ungdom af, skal kunne sige med fru Jang: "Fader, jeg har herliggjort dig på jorden, jeg har fuldendt den gerning, som du gav mig at gøre?"

Forside
Artikler
Her sker det
Vækkelseshistorie
Dansk vækkelseshistorie
Salmedigtere óg sangskrivere
Links
Hvem
Kontakt
© The sound of revival 2018 - design: O Madsen Media