Artikler

Gud kan af Anna Christensen

Hvirvelvinden og regnen

I et lille stråtækt hus, som kun bestod af et værelse, boede en fattig, halvfjerdsårig enke. Stråtaget havde ikke været fornyet i mange år og trængte hårdt til reparation. Når uvejr med regn og blæst meldte sig, regnede det igennem taget, og huset rystede ved den stærke vind. Til sidst havde den bjælke, som oprindelig var sammenføjet ind i en anden, løsnet sig og truede med at falde ned. Skete det, ville huset næppe blive stående.

Den kinesiske kvinde havde kun været en kristen et par år; men hun forstod, hvad bøn formår, og det var ganske naturligt for hende at tale med sin himmelske Fader om de allermindste ting. Hun mindede Ham ofte om, at hun var en fattig enke og ikke havde penge til at købe nyt strå til taget, heller ikke havde hun råd til at engagere en tømrer til at reparare den bjælke, som huset for størstedelen hvilede på: "Himmelske Fader," sagde hun, "vil du ikke nok passe på mit stakkels hus."

En dag, da det trak op til stærkt uvejr med mørke, overhængende skyer, kom hendes eneste søn, som endnu tilbad afguderne, løbende og sagde: "Mor, du må brænde røgelse til afguderne, ellers styrter huset sammen i nat." Men hun havde en bedre vej at gå og knælede ned, idet hun bad den kendte bøn: "Himmelske Fader, du ved, jeg er en fattig enke, som ikke har penge til at få den bjælke repareret, heller ikke har råd til at købe nyt strå til at lappe hullerne på taget. Vil du nu passe på mit lille hus."

Medens hun endnu knælede i bøn, kom der en heftig hvirvelvind, som rystede huset voldsomt. Hendes søn råbte forfærdet: "Mor, stå op og brænd røgelse, skynd dig, stå op og brænd røgelse." Men hun vedblev: "Himmelske Fader, du ved om den løsnede bjælke og det hullede tag, nu må du tage vare på mit lille hus." Efter at hvirvelvinden havde stilnet, stod hun op fra bønnen. Hun så straks op og fandt, at den voldsomme rysten havde sat den løsnede bjælke på plads og sammenføjet den med dens modpart: "Tak, kære himmelske Fader," sagde hun, "du vidste om min fattigdom, og så ordnede du det."

Hele natten styrtede regnen ned udenfor, men ikke en dråbe trængte igennem taget. Dette forekom den gamle kvinde så mærkværdigt, at hun måtte ud tidlig næste morgen for at undersøge dette. Til sin store glæde og forbavselse så hun, at hullerne på taget var dækket med nyt strå. Hvirvelvinden havde blæst strå fra naboens stak over på hendes hus, og regnen havde klappet det til, som om en menneskehånd havde gjort det! "Tak, kære himmelske Fader," sagde hun atter og atter, "du vidste om det altsammen, og så blæste du naboens strå over og lappede taget for mig!"

Forside
Artikler
Her sker det
Vækkelseshistorie
Dansk vækkelseshistorie
Salmedigtere óg sangskrivere
Links
Hvem
Kontakt
© The sound of revival 2018 - design: O Madsen Media